Nyheder:
Forsiden
Sidste nyt

Chatterne:
Hvem er vi?
Den blå bog

Aktiviteter:
Fester

Læs og skriv:
Gæstebogen
Skriv til Web-duden

Billeder:
Julefrokost 2001
Fårup 25/8 2001
Fest hos JP© 3/3
Fest hos Mads 17/2
Tussen 12/1 2001
Tussen 13/10 2000
Tussen 6/10 2000
Jubi-Festen 2/9 2000
12/2-2000
Julefrokost 13/11 1999

Diverse:
Underskriftssamling
HP Links
Links
Smilies og Steven




Sidste Nyt

På denne side vil vi forsøge at holde chatterne ajour med de sidste nye tiltag og forslag - så vend tilbage med jævne mellemrum og læs det sidste nye...



02/02-02
Så har jeg endelig fået tid til at gøre lidt mere ved siden, og det udmønter sig blandt i en væsentlig pænere og mere læsevenlig kode, og oprydning blandt filer :) Ellers er der ikke så meget andet at fortælle end at vi stadig håber på en fest snart (mon ikke vi kan få festudvalget til at tage sig sammen igen *S*) og at vi gerne ser flere nye chattere på Opasia og i Blå Bog.

/bas



10/10-01
Så er der blevet til en længe savnet opdatering. Diverse billedsider er kommet op, men der mangler desværre stadig to, nemlig Julefrokosten Y2K og Majfesten fra i år.

/bas



1/8-01
Som i kan se har vores samlingspunkt fået nyt udseende, og nyt navn. Med denne udskiftning kommer så også et spørgsmål om tilhørsforhold. Efter at Opasia skiftede deres chat ud, har der været kraftige diskussioner frem og tilbage om hvor mans skulle høre til, nu Opasia ikke er samlingsstedet længere. Jeg har længe spekuleret frem og tilbage på hvordan jeg kunne fremlægge min løsning på problemet. Jeg er ikke kommet frem til nogen endegyldig løsning. Nogle har argumenteret for at siden her skulle være samlingssted for alle chattere, der kommer fra Aalborg, mens andre har fremlagt at de føler at man skal vælge et ståsted, og så holde fast på det. Indtil videre hælder jeg mest til den første løsning. Så hermed vil jeg gerne byde velkommen til AC'ernes nye samlingspunkt. Hvadenten man så chatter på Opasia, reneord.dk eller på Prowler.dk

/bas



25/3-01
Så er der ved at tegne sig et festudvalg til en snarlig fest. Marusha, Den Utidige og Plato har hver især meldt sig til, og du kan også komme til at have indflydelse på hvordan festen skal forløbe ved at sende en mail til aalborgchatterne@hotmail.com
bas



8/2-01
Så er der kommet to nye ting til. SubZero har designet og implementeret en mailingliste til os. Den kan du finde her. Derudover har jeg - bastion - lagt et forum ind i menuerne. Dette var tænkt som en afløser for GB'en men popular demand har gjort at jeg lader den stå som et supplement her.
Bare vent, i skal nok blive overbevist om dets herligheder ;-).
bas



1/1-01
Så er vi gået ind i et nyt årtusinde, og det lover jo ændringer. For ca. en ½ måneds tid siden (ca midt i december) overtog jeg - bastion- styringen af denne webside. Jeg håber på at kunne føre siden videre i samme gode ånd som dens grundlægger - den efterhånden navnkundige Aurora :-) - og jeg barsler da allerede med et par ideer, men nu må vi se hvornår jeg får tid til at lave dem. Jeg kan allerede nu sige at det drejer sig om en afløser til mailinglisten, som jo blev lukket af auri - mailinglistens ejer - idag. Intet er sikkert, men jeg skal nok finde ud af noget :-) Den blå bog skal også nok blive opdateret, men det kommer nok til at tage lidt længere tid end ønsket, idet jeg lige skal lære et nyt program at kende :-) Og lad mig så bare gentage hvad Aurora skrev tidligere i dette forum. ANONYME INDLÆG I GB'EN VIL FÅ DERES NAVN OFFENTLIGGJORT!.
bas



3/9-00
Dagen derpå... Igår aftes var der fest - og Spand Lort modtog det gyldne tastatur, som er AC's vandrepokal, som tildeles efter afstemning blandt festdeltagerne. Tillykke Spand! (Og i den forbindelse vil Web-miss lige gøre opmærksom på, at der under 'Diverse' nu er et link til Midnatslusker-historien. Og så fremover: Vi har fået en aftale istand med Kaktussen. Fra på fredag d. 8/9 kan AC'ere få udleveret et kort, som gi'r os rabat på øllerne hver fredag aften - 20 kroner for en ½ liter Tuborg Classic fadøl. Man skal bare huske at vise kortet til bartenderen før han har skænket op.



31/7-00
Så skulle den blå bog være næsten i orden - den er fabrikeret med stor hjælp af Beleriand_K! Jeg håber på, at det nye design kan få endnu flere til at indsende sit billede - jo flere jo bedre *SS*



17/7-00
Da vi jo alligevel efterhånden holder omtrent halvdelen af vores komsammen'er på Q-ball - for nogles vedkommende bli'r det til en del vaden frem og tilbage mellem Q og Tussen *GG* - har vi nu halet et godt tilbud i land til Aalborgchatterne: Chatterne kan for 20 kroner købe et medlemskort, hvortil der hører:

50% rabat på bordene (mod 15 procent for andre medlemmer)
30% rabat på fadbamser om fredagen
10 kroner for alle shots
Når du køber dit medlemskort, så sig til bartenderen, at du er Aalborgchatter, så det kan blive kodet ind i kortet.



10/7-00
Ja, så har web-miss haft en fridag - og fik lige lyst til at lege. Jeg håber, siden stadig er brugbar - jeg har længe haft kig på den nye menu, men først nu fundet ud af at bruge den - og så kunne man jo ligeså godt lave lidt om på hele designet, ikke? *S* Den observante læser vil straks bemærke, at den blå bog ikke er lavet om endnu - jeg ved det godt! *S* Men man må jo ta' én ting af gangen - det må altså vente til min næste fridag...



8/7-2000
Hvor er det dog opløftende og positivt, at der er så stor respons på den nye gæstebog - jeg håber, der kommer endnu flere indlæg! *S* Prowler har taget et nyt, godt initiativ, og har slået sig ned som Webmaster for en ny afdeling af denne HP - nemlig en side, hvor man kan få lagt sit link ind til sin egen personlige HP. Check siden ud og meld dig til under 'HP-links'



6/7-2000
Der sker meget på chatten og i gæstebogen for tiden. 2 ting vil jeg skrive lidt om her:

For det første:

Web-miss bli'r jo klogere hele tiden og lærer mere og mere om de små finesser på nettet. En ting, jeg har lært nu er, at jeg meget let kan se, hvem det er der skriver i gæstebogen... Hver gang man lægger et indlæg ind, bli'r IP-nummeret registreret - og det vil sige at jeg i de fleste tilfælde så let som at klø mig i nakken kan konstatere, hvem der lægger de 'anonyme' indlæg, som ofte er en hetz mod andre, og ihvertfald sjældent er ment som en venlighed... Jeg har til nu været tilbageholdende med at offentliggøre hvem fx. en person som 'Hmmm' er - men hermed er det offentliggjort: For fremtiden vil jeg skrive i gæstebogen, hvem et såkaldt anonymt smædeindlæg er sendt fra! Så er du advaret... Og for det andet - så er der meget skriveri i gæstebogen om skuffede forventninger til AC og chatterne generelt. Mange af de 'gamle' chattere sukker over 'de gode gamle dage' - som mennesker har gjort til alle tider. Nogle mener, 'de gode gamle dage' ligger tilbage til den tid, hvor man var anonym og ikke mødtes til fester og kom-sammen'er, nogle mener det var dengang chatten kun havde plads til 20 chattere af gangen - og nye chattere vil formodentlig om ½ år skrive om 'De gode gamle dage' og dermed mene tiden lige præcist nu... Men er det ikke kun et positivt tegn, at chatten udvikler sig? Et sted som vores vil altid betyde tilgang og frafald - 'gamle' chattere falder fra af den ene eller anden grund - og får dermed forhåbentlig nye perspektiver på livet ude i 'virkeligheden' - nye chattere kommer til og vil og skal sætte deres præg på chatten. Den 'gode gamle' chat er efter min personlige mening allerede død - vi må også kunne klare udvikling i det forum vi har valgt til at være vores... Jeg vil godt tage initiativet til en ny emne-diskussion, og har til det formål lagt endnu en ny gæstebog ind. Det, jeg kunne tænke mig at høre folks mening om der er: Hvad er AC's fremtid? Skal vi fortsat ha' en hjemmeside med gæstebog osv? Hvad er dine forventning til dine med-chattere? Forventer du fx. at vi alle sammen skal være 'bedste venner'? Eller nyder du at sætte en god intrige igang? Vil du (fortsat) deltage i diverse arrangementer - som Kom-Sammen'er og Fårup-tur? Skal vi stadigvæk holde chatfester - og vil du deltage?

- Og så en afsluttende bemærkning fra en 'gammel chatter': Sidste år på denne tid så det omtrent ligeså håbløst ud - folk faldt fra chatten og det var kedeligt og trist. Ikke at jeg vil nedgøre folks forskellige begrundelser for at trække sig ud - men i mine øjne er det et årstidsbestemt fænomen - at der bli'r skiftet lidt ud i chatten. Når man tænker over det - ville det være lykken, om det var alle os, der er der nu, der stadig befolker Aalborg Chatten om 3-5-10 år?



30/6-00
Husk på jubilæumsfesten - chatternes 1 års fest, som afholdes den 2. september. Festudvalget er denne gang nogenlunde identisk med det allerførste festudvalg, hvilket vil sige KarriereKvinden, Fie38 (som dengang hed Fie37 *GG*), Andre@ og Aurora. Vi satser på et brag af en fest, så sæt kryds i kalenderen, og begynd at spare op *GG*



16/6-2000
Jeg har lagt lidt statistik ind fra den nye counter under 'Statistik'. Jeg aner ikke, hvormange - om nogen overhovedet - læser den statistik - men gi' et praj, hvis der er noget du syns der mangler...



7/6-2000
En opfordring til dem, der er i den blå bog: Send mig linket til din personlige hjemmeside, så lægger jeg det ind, så andre nemt kan komme til din side fra den blå bog.



28/5-2000
Efterhånden er der så mange logo'er, der skal være på forsiden - at jeg har besluttet at reservere den til logo'er, og så bruge denne side mere til nyheder og beskeder...



23/5-2000
Jeg får ind i mellem forespørgsler om, hvorfor jeg sletter indlæg i gæstebogen. I den første gæstebog vi havde på siden, nåede vi efterhånden op på knapt 1000 indlæg - og samtidig var der store problemer med at bladre i bogen. Så da jeg skiftede gæstebogen ud, besluttede jeg, at der for fremtiden ikke skal være væsentligt over 100 indlæg. Det er muligt, at det slet ikke er nødvendigt at slette indlæg for at gøre det lettere at bladre - men jeg ta'r ingen chancer denne gang - det er lettere at holde mængden af indlæg nede hen ad vejen, end pludselig at skulle slette 600 indlæg... *S* Derfor...



19/5-2000
Til chatfesten den 13. maj kastede Silke et emne på bordet - hvorfor vi chatter og hvad vi bruger chatten til. Der er blevet oprettet en gæstebog specielt til det emne - kig forbi og læs - og skriv din egen beretning, hvis du har lyst...



28/2-2000
Auri har taget initiativ til en mailing-liste. Under 'Mailing-liste' i menu'en kan du tilmelde dig listen. Fidusen er, at hvis nogen har brug for at sende en mail til alle chatterne - så er det nu meget hurtigere end på den 'gammeldagse' måde, hvor man selv skal finde adresserne til dem, man vil skrive til. Så hvis du vil være 'med på noderne' og 'up-to-date' og hvad man ellers kan være - så meld dig til...



4/2-2000
Jeg fik et tip til et godt link - og har nu tilmeldt denne hjemmeside til 'fibp' - en internet-forening imod børnepornografi. Klike på linket på forsiden og læs selv mere om foreningen.



25/1-2000
Så har web-miss været ved at 'lege' igen. Nu kan du i statuslinien (neden under selve siden) læse, hvornår de enkelte sider sidst er opdateret - skulle vel gøre det lidt lettere at overskue...? *S* Det var ihvertfald sjovt at finde ud af hvordan man gør... Det virker ikke 100% perfekt - det ved jeg godt - men man må vel ha' lov at øve sig, ikke? *S*



Januar 2000
Som den vågne læser allerede har bemærket - så er der nu kommet en 'co-web-miss' *S* KarriereKvinden bestyrer linket 'Kom-sammen'er' - hvor du kan finde sladder fra allerede afholdte fester - nyt om fredags- og andre kom-sammen'er - og hvor du finder linket hvorfra du kan bestille en badge med dit chatter-nick.



17/1-2000
Så har festudvalget (KarriereKvinden, auri, Andre@, Fie38 og Krejberg) fundet ud af hvor chatfesten i februar afholdes - læs om det under 'Fest i februar'



13/1-2000
KarriereKvinden har ladet sig interview'e i Nordjyske Stiftstidende - hvis du ikke fik set artiklen, kan du se den under 'KK i avisen'.



12/1-2000
Det kan være ganske underholdende at kigge på statistikken for counteren - og bl.a. se, at der har været besøg fra den amerikanske regering... Hvis du har lyst at kigge lidt på det - så klik på 'statistik'.



5/1-2000
For at gøre det lidt nemmere at finde rundt i alle adresserne har vi nu lagt KK's 'Gå-i-byen-side' ind som link under menuen på denne side. Du finder siden under punktet 'kom-sammen'er'.



2/1 2000
Tjah - selv en web-miss kan jo få lyst til at 'lege' - trængte til nogle nye farver... Håber det nye design er til at læse *S*



29/12 1999:
å er der dato på chatfesten - festudvalget (Andre@, Krejberg, auri, Fie37 og KK) har sat datoen til Lørdag d. 12/2 -2000. Hvor festen vil blive afholdt er endnu uklart - men så snart de finder ud af noget vil du kunne læse det her. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, og tilmeld dig gerne på forhånd... Husk iøvrigt at checke KK's 'Tur-i-byen' side, hvor du kan følge med i, hvornår vi mødes ud over chatfesterne:
http://www.karrierekvinden.subnet.dk/4895.htm



December 1999:
KK har fået fremstillet badges og kort med chatterlogoet - kortene vil kunne give rabat på Kaktussen, som efterhånden er blevet chatternes 'stamsted'. Som du måske har set i gæstebogen er der lidt diskussion om, hvordan badges'ene og kortene skal udleveres/sælges - følg med og giv gerne dit besyv med



23/11:
Så er billederne fra julefrokosten lagt ud på siden...
Og der planlægges på livet løs for tiden:
For fremtiden mødes dem, der har lyst til det på Kaktussen den anden fredag i måneden - første gang er den 10. december.



16/11:
Julefrokosten er vel overstået - en dejlig fest. Vi håber på, at der er endnu flere, der kommer med næste gang - til den tid vil festudvalget vist alliere sig med Fodbold-landstræneren, så vi får ko-ordineret kamp/fest bedre... *GG* Og så vil jeg (Aurora) gerne sige mange tak for den flotte nøglering, som jeg fik overrakt til julefrokosten - med indgraveret 'Web miss Opasia/Aalborg' og adressen til hjemmesiden. Den er meget flot, og jeg har taget den i brug!



30/10:
Vi mangler et 'Aalborg-chatter-logo' - så på siden 'logo' efterlyser vi amatør-designere - er du en af dem?



18/10:
Det er lykkedes Andrea at skaffe os endnu bedre priser på drikkevarerne, end før nævnt. Vi får fadøllen til 20.- istedet for 28.- og husets vin får vi til 98.- istedet for 118.- *SSSS*



16/10:
Julefrokosten kommer til at foregå på 'Kaktussen' (På Nytorv, ved siden af Bio5)

Julemenuen bliver
2 slags sild/karrysalat
Fiskefilet/remoulade
Ribbensteg/rødkål
Grønlangkål/medister/brunede kartofler
Lun leverpostej/bacon
Ris a´la mande
Brød og smør


Prisen bliver på 120,-. Beløbet skal indbetales senest mandag d. 8/11 - da den endelige bestilling af mad skal afgives d. 9/11. Ved tilmelding (e-mail til aalborgchatterne@hotmail.com) får man tilsendt kontonummeret hvor pengene skal indbetales.
Priserne på drikkevarer på Kaktussen er følgende:
Stor fadøl           kr. 28,-
Lille fadøl           kr. 16,-
Irish coffee        kr. 18,-
Sodavand          kr. 14,-
Velkomstdrink   kr. 24,-
Tequila               kr. 18,-




9/10:
Festudvalget (minus Krejberg, der er ude og rejse) har haft 'online-møde' og udtaler følgende: ' Der skal gøres hvad der kan for at finde et "lukket" sted, hvor vi kan være os selv ved julefrokosten. Fie38 undersøger om der er muligheder på Duffy, Andrea undersøger mulighederne på Kaktussen og KarriereKvinden undersøger hvilke andre muligheder der er og prøver at trække i nogle tråde. Vi aftalte, at festen skal begynde kl. 19.00, hvor vi lige som sidst, mødes ved 17-18 tiden og stedet er denne gang Kaktussen. (Der blev dog snakket om vi skulle mødes på Marilynns lige som sidst, pga. de billige priser, men blev enige om, at det skulle ligge tættere på "Gaden"*S*) Endvidere aftalte vi, at vi skal prøve om vi ikke kan få prisen for festen til igen at ligge på kr. 100,00, da der er mange, der vil sige fra, hvis det kommer til at koste mere - endelig pris vil blive fastsat, når vi har fundet stedet, hvor festen skal holdes.'



30/9:
Aalborgchatternes blå bog er nu en realitet - men den ville ha' større effekt, hvis flere ville sende billede og oplysninger *GG*...



26/9:
Så er der oprettet en side om Julefrokosten d. 13/11. I kan allerede nu sende forhåndstilmeldelse ind - det bli'r ligesom sidste gang - tilmeldte står med hvid skrift, når man har betalt står man med blå skrift. Der er ingen der ved noget om hvor, hvornår (på dagen) eller hvordan endnu. Så følg med her... *S*



19/9:
Der er forslag om at julefrokosten bli'r den 13/11 - tid og sted er ikke aftalt endnu. Fra det gamle festudvalg vil Fie37 (til den tid Fie38 *S*) og KarriereKvinden gerne fortsætte. Aurora vil godt trække sig tilbage fra selve festudvalget og nøjes med at være Webmaster (kan så godt li' den titel *GG*). Er der nye kræfter, der har lyst at deltage i festudvalget - så skriv det i gæstebogen eller send en mail. Der er også forslag om at oprette en side med billeder af chatterne. Det kan vi jo sagtens lave - de, der har lyst kan maile et billede - og de, der ikke har lyst kan jo bare lade være *S* Formen og 'lay-outet', som det hedder på godt dansk er ikke færdigt endnu - det bli'r lidt 'forsøg og fejle-metoden' - så gode forslag modtages gerne. Så kom igang med at sende billeder ind... *S* - og husk at skrive mindst dit nick-name - og hvilke andre oplysninger du vil ha' skrevet på - måske dit 'real life'-navn, skostørrelse, interesser, icq-nr, e-mail-adresse eller hvad det nu kan være...