Nyheder:
Forsiden
Sidste nyt

Chatterne:
Hvem er vi?
Den blå bog

Aktiviteter:
Fester

Læs og skriv:
Gæstebogen
Skriv til Web-duden

Billeder:
Julefrokost 2001
Fårup 25/8 2001
Fest hos JP© 3/3
Fest hos Mads 17/2
Tussen 12/1 2001
Tussen 13/10 2000
Tussen 6/10 2000
Jubi-Festen 2/9 2000
12/2-2000
Julefrokost 13/11 1999

Diverse:
Underskriftssamling
HP Links
Links
Smilies og Steven




Hvem er chatterne?

Der er åbenbart lidt forvirring over hvem og hvad 'vi' er - så her en lille introduktion...

Denne side er opstået, fordi vi i løbet af sommeren 1999 var nogle stykker på chatten, der fandt ud af, at det kunne være sjovt at holde en fest for de chattere, der havde lyst at mødes. For at have et sted, hvor vi kunne formidle informationen til flest mulige, oprettede jeg denne hjemmeside, som i første omgang indeholdt information om den kommende fest, et sted man kunne tilmelde sig og en gæstebog, hvor man kunne kommunikere med hinanden, hvis fx nogle manglede en soveplads efter festen.

Men alting udvikler sig jo gerne - og så skulle der være et referat fra festen, og så kom ideen med en blå bog, så man kunne få lagt sit billede ind, hvis man havde lyst til det, - og så var der nogen, der nævnte ordet julefrokost...

Men tilbage til hvem 'vi' er... Jeg er mig - bastion, og det er mig, der bestyrer hjemmesiden. Og når jeg skriver 'vi' - så er det sådan en fælles massebetegnelse for de mennesker, der kommer på hjemmesiden, skriver i gæstebogen og også gerne chatter i Opasia's Aalborg-rum. Vi har ikke nogen klub eller forening, der er ingen formålsparagraffer eller optagelses-ritualer, ikke nogen medlemsliste eller kontingent-betaling. Denne side er i princippet min private side, men så længe folk udviser et minimum af respekt og ikke bruger gæstebogen til at svine andre til, så undgår jeg at blande mig i hvad der skrives - ligesom jeg lægger alle, der sender et billede og nogle oplysninger ind til den blå bog, uden at blande mig i, hvad det er for oplysninger (men indrømmet - jeg arbejder ikke altid lige hurtigt med samme blå bog - jeg har nemlig også et liv udenfor chatten!!! *GG*)

Begrebet 'Aalborgchatterne' er bare et navn for dem, der selv syns de hører med til det - og det er jo rart, at ha' et navn til ting. Vi har fået lavet et logo:



- designet af HBM, som er en af chatterne.


Håber, at dette fik sat tingene lidt på plads for dem, der har måttet undre sig - i princippet er du, der sidder og læser dette nu, en 'Aalborgchatter' - siden du jo har bevæget dig ind på denne side. Så næste gang nogen råber op i chatten, om vi ikke skal mødes til en øl - så er DU også velkommen! Du bli'r bare nødt til selv at gøre opmærksom på, at du gerne vil med...


Hilsen bastion

- og for en god ordens skyld - min e-mail-adresse er:

bastion@aalborgchatterne.dk